Ungdom i Opbrud
At blive voksen i Europa (fra 1945 til i dag)
(UDSTILLING AFSLUTTET 2020)
I løbet af de seneste 70 år er unge i Europa gået fra at være vidner til historien til at være dem, der faktisk skriver historie. Denne udstilling ser nærmere på fire generationer af unge, som blev voksne på centrale tidspunkter i den europæiske historie: i slutningen af 1940'erne, 1960'erne, 1980'erne og 2000'erne. Den undersøger de vigtigste erfaringer, som unge gør sig: fra at tage en uddannelse og få et arbejde til at skabe sig en identitet og finde kærligheden.
Sådanne erfaringer er uundgåeligt formet af samtidens politiske, samfundsmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Det er meget anderledes at være ung i et velstående og frit samfund end i et samfund, der er præget af fattigdom eller politisk undertrykkelse.
I hele Europa valgte unge at bryde med deres forældres værdier og se sig selv som en særskilt generation – "min generation". De skabte deres egen kultur med egne værdier – værdier, som de unge var klar til at kæmpe og endda dø for.
Men selv om denne udstilling handler om unge, henvender den sig ikke kun til dem. Vi har alle været ung engang, og selv om ungdommen måske er flygtig, bliver den sjældent glemt.
Videogalleri 1 – historier bag genstandene
Genstand doneret til Huset for Europæisk Historie af den nederlandske afdeling af quiltprojektet til minde om aids-ofrene.
Et billede fortæller lige så meget som tusind ord. Se hvordan den nederlandske soldat Flip Peeters forklarede sine oplevelser fra kolonikrigen mod Indonesiens uafhængighed (1948-50) gennem grafiske illustrationer i breve og i sin dagbog. Dagbogen blev vist i vores midlertidige udstilling Ungdom i Opbrud.
Juan Busquets sluttede sig til maquis'en – guerillabevægelsen mod Franco-styret – i en alder af 21 år. Her forklarer han historien bag den håndlavede musikæske, som han har udlånt til vores midlertidige udstilling Ungdom i Opbrud
Opsætningen af vores midlertidige udstilling Ungdom i Opbrud, der følger fire generationer af unge, som blev voksne på afgørende tidspunkter i den europæiske historie: i slutningen af 1940'erne, 1960'erne, 1980'erne og 2000'erne.
Videogalleri 2 – historier bag genstandene
Interview med Terje Toomistu, privat samler og forsker
Unge europæere har doneret genstande fra deres klimademonstrationer, herunder en kopi af Greta Thunbergs tale, protestbannere og en "plastiksuppe-dragt". Disse genstande blev vist i en særlig afdeling i forbindelse med vores midlertidige udstilling Ungdom i Opbrud.
Lær gennem Olivia Heusslers fotos, hvordan unge i Zürich deltog aktivt i forskellige protester i 1980'erne. Et udvalg af hendes billeder vises i vores midlertidige udstilling Ungdom i Opbrud i udstillingsdelen "Mellem fortvivlelse og håb".
I løbet af de seneste 70 år er unge i Europa gået fra at være vidner til historien til at være dem, der faktisk skriver historie. Lær mere om udstillingens fire dele i denne video.
Europas stille generation?
Anden Verdenskrig traumatiserede unge mennesker og deres familier dybt. Mange havde mistet deres kære eller var blevet adskilt fra dem, og den infrastruktur, der lå til grund for folks dagligliv, lå i ruiner. I en situation præget af knaphed og mangel lykkedes det unge mennesker at komme videre med deres liv. Bryllupskjoler af faldskærmsstof og bryllupskager af pap symboliserer kampen for at skabe en følelse af stabilitet og normalitet.
Desværre var krigens afslutning ikke altid ensbetydende, at volden hørte op, og freden indfandt sig for alle. Kampe i form af krige og modstandsbevægelser fortsatte i mange lande. I stedet for at nyde den længe ønskede frihed blev de unge igen ramt af vold og strenge straffe. I de nyetablerede kommunistiske regimer i Østeuropa blev unge mennesker involveret i en række modstandsbevægelser, både fredelige og bevæbnede.
Han bar saven på ryggen under et pludseligt angreb. Kokk blev skudt, men saven stoppede kuglen, og han forblev uskadt. I 1949 blev Kokk imidlertid deporteret til Sibirien, hvor han døde.
Umiddelbart efter krigen fandtes der endnu ikke en ungdomskultur i Europa. Den nye ungdomskultur, som kom fra USA, tiltrak imidlertid en stor del af de europæiske unge, der ønskede at udtrykke deres individualitet og modstand mod samfundets konformitet. Der opstod forskellige subkulturer i næsten alle lande: Teddy boys og rockere i Storbritannien, blusons noirs i Frankrig, teppisti i Italien, nozem i Nederlandene, halbstarke i Tyskland, bikiniarze i Polen, jampecek i Ungarn, malagambisti i Rumænien, potápky og páskové i Tjekkoslovakiet og stiljagi i Sovjetunionen.
Myndighederne i Øst- og Vesteuropa var foruroligede over de nye ungdomskulturer. Regeringen og politiet betragtede i stigende grad disse unge som hooligans og ungdomskriminelle og chikanerede dem på grund af deres udseende.
Europas unge og ungdomsbevægelser udtrykte et ønske om fred, som kun ville blive opfyldt, hvis de handlede på tværs af nationale grænser. Ungdommen blev afbildet som smuk, stærk og – med fredssymboler – internationalt forenet i kampen for frihed. Der blev organiseret internationale ungdomslejre og ungdomsmøder i hele Europa for at bidrage til forsoningen efter krigen.
Den Kolde Krig ændrede denne situation, da Sovjetunionen strammede sit greb om Østeuropa, idet den isolerede denne del af kontinentet og afbrød de brede internationale kontakter. Ungdommen og unge mennesker blev et vigtigt våben i propagandakrigen mellem øst og vest.
Generation revolution
Musik og mode i 1960'erne
Moden afspejler de sociale forandringer i 1960'erne
Vjatka VP150 sovjetisk scooter
Brun ruskindsjakke, båret af John Lennon (1940-1980) under optagelsen af "With the Beatles" i 1963
Mellem fortvivlelse og håb
Den høje ungdomsarbejdsløshed fik mange til at forblive under uddannelse i længere tid og udsætte familielivet. Frustrationerne var også stigende i Østeuropa, hvor de unge ikke så mange muligheder for at forbedre deres situation under det fejlslagne kommuniststyre. I ungdomsmusikken hørte man ofte det fælles omkvæd: "Ingen fremtid". Økonomisk, kulturel og politisk stagnation inspirerede nye genrer og subkulturer. Punken f.eks. ville chokere og provokere og således udøve kritik af det moderne samfund og den moderne livsstil overalt i Europa.
I 1980/81 kom det til en bølge af gadeprotester, husbesættelser og voldelige sammenstød med politiet. Unge var utilfredse med det eksisterende system, men var ikke i stand til at finde et alternativ.
Arbejdsløshed og racemæssige og religiøse spændinger førte også til blodige konfrontationer, som ofte involverede unge mennesker.
I Østeuropa var de unge mere optagede af fred, frihed og menneskerettigheder. De viste sig at blive afgørende for reform- og selvstændighedsbevægelsen.
I begyndelsen af 1980'erne syntes den seksuelle revolutions løfter om forandring at være på vej til indfrielse. Det blev stadig nemmere at få adgang til præventionsmidler, og kvinder fik mere kontrol over beslutninger vedrørende deres egen krop. Unge europæere fik deres seksuelle debut tidligere og ofte før ægteskabet. Uforpligtende sex blev mere accepteret blandt både unge mænd og unge kvinder. Homoseksualitet blev mere synligt. Seksuelle forhold blev anset for at være ukomplicerede. Men fremkomsten af aids ændrede livet for mange og holdningen til seksualitet radikalt.
Young urban professionals – yuppier – var "vinderne" i 1980'ernes økonomiske opsving, og de nød at fremvise deres egen succes på alle livets områder. Musikvideoen, der både var hypervisuel og kommerciel, fremhævede ungdomskulturens voksende internationalisme og fokus på image. I begyndelsen af 1990'erne skabte mobilitet inden for uddannelse og beskæftigelse kombineret med stigende levestandarder og opløsningen af den politiske splittelse et billede af Europas unge, der både var kosmopolitisk og udadvendt.
Generation mig?
2000'erne # Protestområde
Biotech-telefonoplader