Den omfattende biografi Ein europäisches Gewissen (En europæisk samvittighed) af forfatterne Michael Gehler og Marcus Gonschor med forord af Donald Tusk lægger vægt på små detaljer og giver et fremragende portræt af Hans-Gert Pöttering, tidligere formand for Europa-Parlamentet og initiativtager til projektet Huset for Europæisk Historie.
Historikerne Michael Gehler og Marcus Gonschors biografi blev første gang udgivet i 2020 på tysk som Ein Europäisches Gewissen og er nu for første gang tilgængelig på engelsk i denne oversættelse af Sebastian Schnorrenberg. Bogen er velunderbygget og fremlægger klare beviser for sine velovervejede argumenter og kaster således nyt lys over ikke blot Hans-Gert Pötterings "europæiske liv", men også mange af tidens centrale politiske begivenheder. Den demonstrerer med al ønskelig tydelighed sandheden i Jean-Claude Junckers udtalelse: "Hvad der kendetegner Hans-Gert Pöttering er, at Europa for ham altid har været et spørgsmål om overbevisning og aldrig om politiske beregninger ... siden han første gang blev valgt til Europa-Parlamentet, er han aldrig ophørt med at arbejde for at gøre den europæiske drøm til virkelighed."
Et uddrag fra bogen, om hvordan House of European History blev til, kan ses her på engelsk.