Back to top

GENOPBYGNINGEN AF ET DELT KONTINENT

Perioden efter 1945: Europa ligger i ruiner, er sat uden for indflydelse og splittet mellem to modstridende verdensmagter – USA og Sovjetunionen.

Flere vesteuropæiske lande indledte i fælles frygt for kommunismen et samarbejde på overnationalt niveau for at tæmme nationalismen og mindske risikoen for krig.

I Østeuropa betød befrielsen for mange imidlertid udskiftningen af det nazistiske tyranni med sovjetisk kontrol.

Indgang til fjerde sal

GENOPBYGNINGEN AF EUROPA

1945 – Europa ligger i ruiner, befolkningen mangler mad, brændsel og tag over hovedet. Der er et påtrængende behov for overlevelsesstrategier, og krigstidens varerationering fortsætter, så de mest basale behov i det mindste kan blive opfyldt. Der er millioner af flygtninge, tvangsforflyttede og personer i eksil, som alle skal huses. Europa er i vid udstrækning afhængigt af hjælp udefra.

DEN KOLDE KRIG

Mellem 1945 og 1949 opstod der en kløft mellem de tidligere allierede magter over alle internationale problemstillinger med USA, Storbritannien og Frankrig på den ene side og Sovjetunionen på den anden. Atombombningen af Japan i 1945 indvarslede, at USA var blevet den nye globale magt. I 1949 skulle Sovjetunionen opnå samme status ved at udvikle sin egen atombombe.

VELFÆRDSSTATEN SKABES

I 1950'erne og 1960'erne oplevede de fleste mennesker overalt i Europa en væsentlig forbedring af deres levevilkår. Økonomisk vækst og indførelsen af velfærdsstaten sikrede bedre boligforhold, uddannelse, sundhed og sociale ydelser.

I Vesteuropa gik den offentlige planlægning hånd i hånd med genopbygningen af den private sektor. I den kommunistiske sfære kontrollerede statslige planøkonomier alle nationale ressourcer og greb ind i borgernes dagligdag efter forgodtbefindende. Forskellene mellem markeds- og planøkonomier var umiskendelige.

MILEPÆLE I DEN EUROPÆISKE INTEGRATION I

Sovjetunionens kontrol over Østeuropa og den fastlåste situation med USA gav verden to nye begreber: Jerntæppet og Den Kolde Krig. Med amerikansk støtte blev der skabt bedre betingelser for et tættere samarbejde i Vesteuropa.

ERINDRINGEN OM SHOAH

Tavshed, fornægtelse, fortrængning; således blev Holocaust eller Shoah, som det kaldes på hebraisk, behandlet i efterkrigstiden.

Nationerne var desperate efter at genvinde selvværdet og lagde følelserne af skyld og medskyld til side for i stedet at hengive sig til mindet om deres egne lidelser og trængsler.  Den Kolde Krigs nye realiteter gjorde det lettere at ignorere fortidens fejl.

I dag står anerkendelsen af​ denne hidtil usete forbrydelse mod menneskeheden dog helt centralt i debatten om en europæisk erindring.