Back to top
Rygsæk, som forhindrer sporing af oplysninger på mobiltelefoner og chipkort, for at modvirke overvågning - Projekt KOVR, Nederlandene, 2020, Polyester med kobber og nikkel
© Huset for Europæisk Historie, Bruxelles, Belgien

Den digitale revolution

Nye teknologier ændrer radikalt den måde, vi lever, kommunikerer og interagerer med hinanden på. Verden bliver stadig mere forbundet, hvilket giver mange muligheder, men også medfører nye risici.

Data betragtes som den "nye olie", og dermed er beskyttelsen af personlige data i den digitale verden blevet en af vor tids største udfordringer. Indsamling af oplysninger om vores adfærd, tanker og ønsker giver virksomhederne mulighed for at påvirke og manipulere vores liv og de valg, vi træffer. Nye kommunikationsværktøjer har banet vejen for vidtrækkende overvågning og en hurtig udbredelse af desinformation.

Uden at vi selv bemærker det, kan hele samfunds demokratiske grundlag blive undergravet, og borgerne kan miste deres valgfrihed.