Historien bliver skabt: dokumentation af covid
Dokumentation af pandemien på paneuropæisk plan
I begyndelsen af 2020 lancerede Huset for Europæisk Historie et projekt, der skulle dokumentere hverdagen i Europa under covid-19-pandemien. Projektet havde fokus på solidaritet, håb og fællesskabsopbygning. Fotogallerierne nedenfor viser nogle af de dokumenterede genstande, der blev doneret til vores samling.
Et udvalg af disse genstande blev fra juni til december 2020 udstillet i museets "eventyrsal".
Regnbuebannere med "Alt bliver godt"
I Italien begyndte folk at lave bannere med regnbuer og følgende optimistiske budskab: "Andrà tutto bene" (Alt bliver godt). De hængte disse bannere i deres vinduer og på deres altaner og udsendte i fællesskab budskabet om at tænke positivt i en vanskelig situation. Teksten på de italienske bannere er en gengivelse af det kantonesiske udtryk "jiayou", der betyder "giv ikke op", og som kunne ses i Kina, hvor pandemien først brød ud.
Regnbuebannerne spredte sig over hele Europa, og deres slagord var blandt de mest fremtrædende under coronapandemien.
Banner med teksten "Andrà tutto bene" (Alt bliver godt), lavet af en familie i Eboli, Syditalien, den 11. marts 2020.
Regnbuebanner med teksten "I see your true colours shining through" (Jeg ser dine sande farver skinne igennem) lavet af Smaranda (9 år) og hængt op i hendes gadevindue i Bournemouth, Det Forenede Kongerige, den 3. april 2020 © Ana-Maria Rampelt.
Banner med teksten "Tout ira bien" (Alt bliver godt) hængt på muren på Schaerbeek-skole nr. 16, Bruxelles, Belgien, marts-maj 2020.
Norduniversitetets Center for Forskning og Uddannelse indsamlede penge for at hjælpe distriktshospitalet i Baia Mare, Rumænien. Frivillige indsamlede penge til fremstillingen af 310 ansigtsmasker, som er udsmykket med dette klistermærke, og til to ventilatorer.
Regnbuebanner fremvist af en ungarsk-italiensk familie i Bruxelles, februar-juni 2020.
Grænser under pandemien
Den frie bevægelighed led et hårdt slag under nedlukningen. Glemte grænser blev genindført, og mange europæere blev adskilt fra deres familier. Indbyggerne i grænsebyer reagerede med kreativitet, kunstværker og stille protester mod denne begrænsning af bevægelsesfriheden.
I midten af marts 2020 dukkede der et metalhegn op, som opdelte det grønne åbne område, der deles af den tyske by Konstanz og den schweiziske by Kreuzlingen. Der fulgte snart en tavs protest mod denne grænselukning. Arrangørerne opfordrede alle, der var berørt af denne situation, eller som blot ønskede at vise deres solidaritet, til at hænge en genstand op på hegnet: et foto, et brev, en lås eller noget andet kreativt. Opfordringen lød: "Medbring kun positive ting. Ingen provokationer og intet affald".
Banner ved den polske grænse med teksten "Stýská se mi po tobě Čechu" (Jeg savner dig, tjekke)
Der fandt en spontan aktion sted den 20. marts 2020 på tværs af den polske og den tjekkiske grænse. Byerne Cieszyn og Český Těšín, der normalt er forbundet via broer over floden Olza, blev blokeret af grænsekontroller. Som reaktion herpå hængte en gruppe polske og tjekkiske indbyggere bannere på begge sider af floden med beskeder om, at de savnede hinanden.
Grundlæggende rettigheder under nedlukningen
Nedlukningen i hele Europa medførte undertiden en begrænsning af de grundlæggende rettigheder. Men folk fandt måder, hvorpå de kunne give deres mening til kende.
I april 2020 skulle der stemmes om en lov om at forbyde abort og seksualundervisning i Polen. Det var imidlertid ikke længere muligt fysisk at gå på gaden med de sorte paraplyer, som var blevet symbolet på kampen for at beskytte kvinders rettigheder i Polen. I stedet medbragte demonstranterne deres paraplyer til et supermarked – som var det eneste offentlige rum, hvor flere mennesker måtte samles på samme tid – hvor de stillede sig i en kø. Andre demonstranter hængte sorte paraplyer og plakater op på deres altaner og i deres vinduer. Afstemningen om antiabortloven blev til sidst udsat.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Beskadiget gryde brugt ved en demonstration mod nedlukningsforanstaltningerne i Madrid, Spanien, maj 2020.
Kreative reaktioner
Skabelsen og nydelsen af kunst spillede en vigtig rolle under nedlukningen. Børn og voksne gav udtryk for forskellige følelser gennem tegninger, digte eller musik. På denne vis dokumenterede de deres dagligdag i forbindelse med skole- og studieprojekter. De skabte også kunst til støtte for deres venner og familiemedlemmer.
Skitsebogen "Kort grafisk præsentation af de mest brugte ord under SARS-CoV-2-epidemien", Carmela del Casar Ximénez, marts-maj 2020, Madrid, Spanien
"Et af de mest almindelige symptomer på covid-19 er åndenød og problemer med vejrtrækningen. Der var dog mange andre af livets aspekter, der blev kvalt af denne sygdom ... Under coronakrisen blev der i mange europæiske lande afskaffet adskillige forfatningsmæssigt garanterede menneskerettigheder, og dette førte til social kvælning for tusindvis af borgere". Anna Vasof
Coronavirus, coronavirus, vi spritter vores hænder af,
Du er kommet helt fra Kina.
Coronavirus, coronavirus, hele verden be'r til Gud,
At vi snart bli'r lukket ud.
Coronavirus, coronavirus, lægerne får os på fode,
De er så modige og gode,
Mere værd end vi troede!
Coronavirus, coronavirus, vi vasker alle vores hænder,
Snart kan vi kramme vores venner.
Kronen oven på virusset skyldes, at "corona" på italiensk betyder "krone".
Sara Roloff, en schweizisk kvinde bosiddende i London, delte sin historie om kampen mod covid-19 i form af en dagbog. Leon (9) og Felix (6), sønner af Saras belgiske ven, gav hende denne tegning for at opmuntre hende til at fortsætte kampen. Denne tegning og Saras historie blev et redskab til at forklare virusset til børn og andre, der ønskede at hjælpe nogen, der kæmpede den samme kamp, og lindre deres angst.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Sundhedspersonale: de nye helte
Lige fra begyndelsen af covid-19-pandemien har sundhedspersonale været i frontlinjen. På hospitaler – og i plejesektoren generelt – betalte mange sundhedsansatte for deres arbejde med deres liv, ofte på grund af utilstrækkelige værnemidler. Sygeplejersker og læger fremstilles som de nye superhelte i disse vanskelige tider.
I Rumænien havde et kommunikationsbureau endda fået den idé at fremstille dem som helgener og guder, inspireret af forskellige religiøse ikonografier (hvilket vækkede vrede hos visse religiøse ledere).
Selv som helte eller helgener blev visse sundhedsansatte offer for folks frygt og mistillid. I adskillige europæiske lande rapporterede medierne, hvordan sundhedspersonale var blevet diskrimineret og udsat for aggressiv adfærd, f.eks. af naboer, der var bange for at blive smittet. Heldigvis blev disse handlinger ofte opvejet af støtte- og solidaritetserklæringer.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Selv som helte eller helgener blev visse sundhedsansatte offer for folks frygt og mistillid. I adskillige europæiske lande rapporterede medierne, hvordan sundhedspersonale var blevet diskrimineret og udsat for aggressiv adfærd, f.eks. af naboer, der var bange for at blive smittet. Heldigvis blev disse handlinger ofte opvejet af støtte- og solidaritetserklæringer.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Selv om de primært takkede alle dem, der støttede dem gennem forskellige tiltag, protesterede sundhedsansatte også i massivt omfang over hele kontinentet mod den mangel på beskyttelsesudstyr, som gjorde dem ekstremt sårbare over for virusset.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Solidaritet i praksis
Når vi tænker tilbage på udbruddet af coronakrisen, vil vi især huske manglen på beskyttelsesudstyr, ikke blot til den brede offentlighed, men også til sundhedspersonalet. Manglen på masker, dragter og andet beskyttelsesudstyr forårsagede dramatiske situationer i mange europæiske lande. På tværs af kontinentet inspirerede denne mangel folk til at tage sagen i egen hånd og som frivillige hjælpe med at få bugt med situationen så hurtigt som muligt.
Overalt i Europa har manglen på beskyttelsesudstyr inspireret borgere. For at kompensere for manglen på medicinsk udstyr såsom værnemidler og ventilator kom ejere af 3D-printere til undsætning og hjalp med at fremstille hurtigere og billigere versioner af livreddende udstyr. Oplev eksempler på solidaritet, fællesskabsopbygning og kreativitet i forbindelse med håndteringen af pandemien.
For at kompensere for manglen på medicinsk udstyr begyndte ejere af 3D-printere i hele Europa at fremstille billigere versioner, som derefter hurtigt blev leveret til sundhedspersonalet.
Det bulgarske designstudie Love 2 Design tilsluttede sig initiativet "#ЗАДОБРОТО" (#FORDETGODE). Her anvendte mange entusiaster deres 3D-printere til at fremstille beskyttende ansigtsskærme til sundhedsmedarbejderne i frontlinjen.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Der var også mangel på beskyttelsesdragter til sundhedspersonalet og andre fagfolk, såsom plejere på plejehjem. Folk med de rette færdigheder tilbød deres hjælp og formåede ofte at producere enorme mængder beskyttelsesbeklædning.
I Madrid organiserede en gruppe frivillige sig og begyndte at sy beskyttelsesdragter. Mange personer, ofte ældre, som havde en symaskine hjemme, gav også en hjælpende hånd. De koordinerede produktionen og distribuerede dragterne med det hjerteformede logo til hospitaler, politistationer, brandmænd eller ansatte i den offentlige forvaltning.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Der var også mangel på beskyttelsesdragter til sundhedspersonalet og andre fagfolk, såsom plejere på plejehjem. Folk med de rette færdigheder tilbød deres hjælp og formåede ofte at producere enorme mængder beskyttelsesbeklædning.
I Madrid organiserede en gruppe frivillige sig og begyndte at sy beskyttelsesdragter. Mange personer, ofte ældre, som havde en symaskine hjemme, gav også en hjælpende hånd. De koordinerede produktionen og distribuerede dragterne med det hjerteformede logo til hospitaler, politistationer, brandmænd eller ansatte i den offentlige forvaltning.
Doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Der var mangel på medicinske mundbind overalt, skønt de var bydende nødvendige for det sundhedspersonale, der tog sig af covid-19-patienter på hospitalerne. I forskellige europæiske lande tog et stort antal mennesker spontant og i en ånd af solidaritet initiativ til at fremstille hjemmelavede ansigtsmasker, både til eget brug og til at dele med andre, på trods af modstridende videnskabelige data med hensyn til deres anvendelighed. Hjemmeopfindere udviklede særlige filtre og hjalp med at forbedre kvaliteten af sådanne ansigtsmasker.
Vil blive doneret til Huset for Europæisk Historie i Bruxelles.
Pandemic Soundscapes
How did Europe sound during the coronavirus pandemic? What connects the lockdown experience across the continent? This sound composition created by Mara Maracinescu features 21 distinct recordings from 17 European countries, made between March and May 2020 during the first European COVID-19 lockdown.
The main purpose of the research and resulting composition was to trace the impact of the lockdown on European soundscapes: new rituals or types of gathering that appeared; changes in the ambient soundscape, due to lower traffic, or the amplified presence of the State’s voice, for example through loudspeakers.
"Pandemic Soundscapes"
Sounds across Europe during the coronavirus pandemic