Forestillinger om Europa – Hvad har vi lært?

Hvad kan fortiden lære os om vores vision for fremtiden?

Huset for Europæisk Historie har siden juni 2021 været vært for en række onlinediskussioner med deltagelse af internationalt anerkendte forskere i historie og samfundsvidenskab. Hver forelæsning i denne række af diskussioner, der har titlen "Forestillinger om Europa", dykker ned i en historisk udvikling eller et historisk tema, der kan bidrage til at belyse aspekter af kontinentets identitet(er) og give indsigt i aktuelle udfordringer. Diskussionerne kan ses som en forlængelse af konferencen om Europas fremtid, et tværnationalt initiativ i flere formater, der ledes af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Der er planlagt i alt 12 forelæsninger inden for rammerne af "Forestillinger om Europa", og med det femte foredrag, som finder sted den 21. december, er vi ved at være halvvejs.

I overensstemmelse med den åbne og deltagervenlige ånd i konferencen om Europas fremtid livestreames hver diskussion på vores YouTube-kanal. Dette giver tidligere besøgende og nye seere i Europa og andre steder mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer i realtid.

Den 22. juni løb den første diskussion af stablen. Ivan Krastev, som er grundlægger af centret for liberale strategier i Sofia, var indbudt til at tale om det ret så relevante tema "Hvordan ændrer covid-19 Europa, som vi kender det?". Ifølge ham var det paradoksalt, at følelsen af ​​at leve i et fælles Europa blev stærkere end nogensinde i det øjeblik, hvor Europa lukkede sine grænser, idet folk på tværs af landegrænser nu begyndte at sammenligne de erfaringer, de havde gjort sig med pandemien. Han beskrev covid-19 som "Europas demografiske øjeblik" og som et "wake-up call", der har gjort os bevidst om de potentielle konsekvenser af en aldrende befolkning.  Da en deltager spurgte til Krastevs forventninger til konferencen om Europas fremtid, opfordrede denne til en klarere diskurs fra Bruxelles: "Vi kan forsøge at bruge disse diskussioner ikke kun til at handle anderledes, men også til at motivere vores politiske valg anderledes [...] Politik handler ikke kun om, hvad regeringen gør, men også om det sprog, den bruger til at retfærdiggøre sin politik."

Den anden forelæsning fandt sted den 21. september, hvor professor Markéta Křížová fra Karlsuniversitetet i Prag, redegjorde for kolonialismens indvirkning på den europæiske identitet. Hun viste, hvordan opdagelsesrejsende og tænkere havde stemplet europæisk identitet som "civiliseret" i modsætning til den angiveligt tilbagestående og barbariske livsstil hos de indfødte indbyggere i Amerika og Afrika. Disse forestillinger om racemæssig overlegenhed var et resultat af den oversøiske ekspansion fra det 15. til det 18. århundrede. "Europas koloniale fortid er ikke definitivt slut. Den er fortsat en del af den europæiske erfaring."

Den 19. oktober holdt professor Kerry Brown fra King's College London den tredje forelæsning i rækken. Han gennemgik, hvordan synet på Kina i Vesten har udviklet sig over 800 år og forklarede, at "forholdet er baseret på en lang og kompleks historie, som aldrig er blevet ordentligt beskrevet [...]". Hans projekt handler om at give et overblik over denne historie. Professor Brown påpegede ligeledes, at Vesteuropas og Østeuropas erfaringer med Kina adskiller sig markant på grund af arven fra kommunismen.

På spørgsmålet om, hvordan Europa kan etablere et frugtbart forhold til Kina, svarede han, at der er to modsatrettede diskurser i gang på samme tid – den ene handler om handel med en stormagt og om klimasamarbejde, den anden om at fordømme menneskerettighedskrænkelser og den seneste udvikling i Hong Kong og Xinjiang. Dette samspil mellem et positivt og et negativt billede af Kina kommer til udtryk gennem hele Europas 800 år lange forhold til Kina og er opstået som en følge af denne historie.

Professor Philipp Ther fra universitetet i Wien fortalte i forbindelse med den fjerde forelæsning den 23. november historien om flygtninge i det moderne Europa. Han gjorde i sin gennemgang af, hvordan ofre for politisk og religiøs forfølgelse flygtede til forskellige dele af Europa og Nordamerika – fra 1800-tallets revolutioner til 1990'ernes konflikt i Jugoslavien – adskillige gange brug af biografiske casestudier til at bringe historierne til live. For eksempel fortalte han historien om den polsk-østrigsk-franske forfatter og "evige flygtning" Manès Sperber, som på grund af verdenskrigene flere gange måtte flygte fra forskellige lande, og som blev fængslet to gange. Fattigdom og isolation fulgte ham i det meste af hans liv, og han skrev følgende i sine erindringer: "I takt med at jeg faldt længere og længere ned, opdagede jeg, at hvert fald kan udløse et nyt, dybere fald, og at afgrunden er bundløs."

Som svar på et spørgsmål om, hvad de politiske beslutningstagere kan lære af forskellige historiske tilgange til integration, fastholdt professor Ther, at "det betaler sig at investere" i sprog og erhvervsuddannelse for at hjælpe flygtninge med at komme i arbejde. Det er imidlertid nødvendigt at støtte regeringens politikker med pragmatiske tiltag på samfundsniveau.

Den femte forelæsning finder sted den 21. december. Ved den lejlighed vil professor Mary Kaldor undersøge historien om, hvordan sociale bevægelser har forestillet sig EU's rolle i verden. Tag med os på vores rejse mod Europas fremtid gennem et tilbageblik på fortiden. Hvad gør du, når historiske beviser udfordrer dine meninger og antagelser?

Kommende forelæsninger