Bag plakaten: "Ungdommens dag"

På Park Leopold-dagen den 10. september 2022 arrangerede Huset for Europæisk Historie rundvisninger i den midlertidige udstilling "Når murene taler!" med kunstnere fra Ukraine, Rumænien og Slovenien, som også var involveret i skabelsen af kunstværkerne. Læs historien bag deres plakater ...

Af Eda Čufer

Hvad er historien bag denne ganske grimme plakat, der blev skabt i 1987 af en gruppe designere under navnet Novi Kolektivizem?

Plakaten kom faktisk aldrig op at hænge på murene i Den Socialistiske Føderative Republik Jugoslavien. Den havde til formål at fremme og fejre den årlige officielle helligdag Dan Mladosti, "Ungdommens dag", der var helliget fejringen af Jugoslaviens leder Josip Broz Tito. I form af et forslag gik den igennem de føderale kommissioner og blev udvalgt som det bedste forslag og godkendt til trykning.

Udvælgelsen blev offentliggjort i de jugoslaviske medier. Men inden længe udbrød der en skandale, efter at en borger, der senere blev husket som ingeniør Grujic i en avisartikel kunne afsløre, at den plakat, som de føderale myndigheder officielt havde udvalgt og godkendt, rent faktisk var en tilpasning af et nazistisk propagandamaleri med titlen Det Tredje Rige, der var malet af Richard Klein i 1937. Den tilpassede del er naturligvis den grimme nøgne mand, mens de nazistiske symboler, der fandtes i det oprindelige maleri, var erstattet med symboler for det socialistiske Jugoslavien: den tyske ørn var erstatte med en due (et symbol på fred), et naziflag med hagekors var erstattet med et jugoslavisk flag med en stjerne og et nazistisk emblem med et emblem for Ungdommens dag. Grujics afsløring medførte voldsom offentlig og politisk uro, der førte til afskaffelsen af denne grundlæggende og egentlig smukke officielle helligdag og markerede således begyndelsen på afslutningen af det socialistiske Jugoslavien, som officielt brød sammen i 1991.

For at kunne forstå betydningen af denne begivenhed, som fandt sted for 35 år siden, er vi nødt til at sætte tingene i et historisk perspektiv. Eric Hobsbawm definerede det 20. århundrede som et kort århundrede mellem 1917 og 1989, hvilket naturligvis tildeler den reelt eksisterende socialisme og kommunisme status som den vigtigste kraft, der prægede dette århundrede. Det kunne således betragtes som modsætningen til det "lange 19. århundrede", der strakte sig mellem 1789 og 1914 og var præget af den industrielle revolution, kapitalisme og imperialisme.

Jugoslavien var et nyt land på Europakortet i 1918 og var en følge af disse store historiske forandringer. Jeg kan udpege fire vigtige aktører i historien om denne plakat. Nemlig: socialisme og kommunisme, fascisme og nazisme, Josip Broz Tito og kunstnerkollektivet NSK.

Jeg antager, at læserne alle ved lidt om ovennævnte ideologier. Men hvem var Josip Broz Tito? Han blev kendt som leder og øverstbefalende i den dobbelte krig, der blev udkæmpet om områderne i det tidligere Jugoslavien: mod fascistisk og nazistisk besættelse af landet mellem 1940 og 1945 og borgerkrigen mod det royalistiske, kapitalistiske styre i det såkaldte første Jugoslavien. Efter socialisternes sejr og magtkonsolidering fungerede han som præsident for det såkaldte andet Jugoslavien indtil sin død i 1980.

Allerede i 1948 nægtede han at underlægge Jugoslavien Stalin og Sovjetunionen, hvilket placerede landet på en helt særlig vej mellem øst og vest gennem den alliancefrie politiske bevægelse, som han iværksatte. Følgerne af Titos brud med Stalin betød også opgivelse af socialrealismen som officiel kunstretning og accept af modernismen som den officielle kunstneriske stil for den særlige jugoslavisk socialisme og kommunisme.

I det følgende vil jeg præsentere den sidste aktør, nemlig kunstnerkollektivet NSK. Novi Kolektivizem, der var ophavsmand til plakaten, var en af grupperne under det større kunstnerkollektiv NSK (Neue Slowenische Kunst), der blev grundlagt i 1984 i Ljubljana i Slovenien af tre grupper: musikgruppen Laibach, grundlagt i 1980, den visuelle kunstgruppe Irwin og teatergruppen Scipio Nasice-søstrene, begge grundlagt i 1983.

For at konsolidere de tre individuelle gruppers sammenslutning i en større gruppe grundlagde medlemmerne en fjerde gruppe, nemlig designafdelingen Novi Kolektivizem. I 1984 var jeg et af de stiftende medlemmer af teatergruppen og blev derfor også et af de stiftende medlemmer af NSK. Som jeg selv var de fleste medlemmer af NSK født i 1961. Vi repræsenterede en generation, som ikke direkte havde oplevet Anden Verdenskrig, fascistisk og nazistisk besættelse og kommunistisk partisankamp. Vores opfattelse af fortiden blev overført til os gennem den store fortælling om den heroiske kommunistiske kamp, indoktrinering og propaganda. Vi var vokset op under "pionerernes" flag. Vi var Titos ungdom, der var udpeget til at skabe en lys fremtid for landet, opnået gennem store historiske kampe og mange, mange ofre. I 1980, da landet var 42 år gammelt, og vi var omkring 20, flyttede de fleste af os ind til byen fra provinserne for at studere på universitetet.

Det store spørgsmål, som endnu er ubesvaret, er: hvordan er det muligt, at Novi Kolektivizem vandt konkurrencen om udformningen af det samlede design for Ungdommens Dag i 1987? Denne plakat er ikke kun grim, men var også mærkelig og anakronistisk i sin samtid. Vi må huske på, at den typiske stil for design og visuelle tekstkoder i Jugoslavien i 1980'erne var modernismen, som langsomt bevægede sig i retning af postmodernismen, og at NSK var en forløber for denne overgang. I 1987 var NSK's praksis allerede kritisk og teoretisk legitimeret, især gennem de teoretiske tekster fra Ljubljanas Lacan-inspirerede psykoanalytiske skole, som foreslog en psykoanalytisk fortolkning af NSK-fænomenet. Ved hjælp af konsekvente sammentrykninger af forskelligartede og ofte modstridende og uforenelige visuelle koder lykkedes det NSK at fremkalde skjult indhold fra det kollektive ubevidste, og de understøttede og fremskyndede dermed transformative kræfter i hele samfundet, der hidtil havde eksisteret uafhængigt af hinanden.

Da den slovenske ungdomsorganisation (en obligatorisk socialistisk medlemsorganisation, der eksisterede i hver enkelt jugoslavisk republik og fungerede som en rugekasse for unge kommunister) gik i gang med planlægningen af den føderale Ungdommens dag, var ledelsen af de unge slovenske kommunister bevidst om, hvad de gjorde, da de indbød NK og NSK til at stå for arrangementet. Ungdomsorganisationen arbejdede tæt sammen med det slovenske Komunistična partija. Og Slovenien var den delstat, der stillede de stærkeste krav om politiske, sociale og kulturelle reformer på føderalt plan. Dermed brugte ungdomsorganisationen NSK's avantgarde-radikalisme, kunstneriske frihed og dets evne til at forstyrre almindeligt anerkendte kollektive fortællinger. Deres mål var de gamle kommunister, som stadig sad ved magten, og som var mistænkelige over for ethvert forsøg på at skabe interne reformer i landet. De holdt fast i deres myter om en heroisk fortid og ironisk nok værdsætte medlemmerne af den kommission, der godkendte plakaten, plakatens æstetik, som mindede dem om de "gode gamle dage".

Plakat: Dan mladosti af Novi Kolektivizem (NK) 1987