Brug og smid væk

Udstillingen "Brug og smid væk" undersøger spørgsmålet om affald i Europa fra et historisk perspektiv i fire dele: Sagde du affald?, Fra værdifuldt til værdiløst (1800-1945), Brug og smid væk-Europe (1945 – i dag), Et liv med/uden affald.

Onlineplatformen "Brug og smid væk" behandler affald ud fra et tværnationalt og tværfagligt perspektiv. De besøgende kan søge i, gå på opdagelse i og dele et væld af audiovisuelt og skriftligt materiale, der er samlet af ti europæiske museer.

Indholdet og aktiviteterne i projektet "Brug og smid væk" er et resultat af mange forskellige bidrag fra flere fællesskaber, herunder dem, der er direkte involveret i indsamling, genbrug, genvinding og reduktion af affald i Bruxelles.

I "Brug og smid væk" står de besøgende i centrum, og der tilbydes workshopper for skoler, interaktive aktiviteter og spændende arrangementer.

Publikationen indeholder indlæg fra ophavsmændene til projektet: fra kuratorer og museumspædagoger over udstillingsdesignere til sande lokale eksperter i affald. Akademikere beskriver, hvordan de betragter affald fra et historisk, arkæologisk, sociologisk, antropologisk og kunstnerisk perspektiv.

Affald er foranderligt og kan overraske os. Hvorfor smider vi ting ud? Skrald tjener som et værdifuldt historisk vidnesbyrd, fordi det afspejler samfundet og os selv.

Arkæologer udgravede denne tilsyneladende almindelige flaske i en lejr i nærheden af Valle de los Caídos i Spanien. Den indeholdt "Glefina", en sirup til at modvirke fejlernæring. Den menes at have tilhørt bygningsarbejderne, der var med til at opføre et monument til ære for diktator Francisco Franco. Denne flaske er et bevis på de hårde forhold, som arbejderne og deres familier levede under – en historie som sjældent er blevet fortalt.

I det 19. århundrede var det almindeligt at forsørge sig ved at lede efter værdifulde materialer blandt affald. Selv børn blev "klunsere", der indsamlede tekstiler og andre materialer med henblik på salg. Det var risikabelt arbejde, da klunserne kom i kontakt med snavsede genstande, der udgjorde alvorlige sundhedsrisici.

Det 19. århundrede var præget af en voldsom industriel omvæltning. Det var dog stadig helt normalt at genbruge og viderebearbejde alle produkter. Selv afføring var en værdifuld ressource. Dette "tørkloset" blev opfundet som et alternativ til det stadig mere populære WC (vandkloset). Efter brug blev afføringen i spanden overdækket med jord eller aske. Hensigten var at spare vand, undgå forurening af floder og genbruge menneskers afføring som gødning i landbruget.

I slutningen af århundredet førte nye produktionsmetoder, en større mængde affald og hygiejnebevægelsen til, at affald blev betragtet som noget snavset, der skulle bortskaffes.

Affald kan være farligt

Ved århundredets begyndelse ændrede holdningen til affald sig. Affald blev nu anset for at være snavset og skadeligt snarere end som en nyttig ressource. Affaldshåndtering blev en vigtig kommunalt opgave i det 20. århundrede.

Nye anvendelsesformål i krisetider

De gamle vaner med genbrug og viderebearbejdning af materialer vendte tilbage i tider med knaphed, f.eks. under verdenskrigene. Det kunne føre til nogle usædvanlige frembringelser. Denne hjelm blev efterladt af en tysk soldat under Anden Verdenskrig. Lokale i Italien fandt den interessant og svejsede et håndtag fast på den og forvandlede således hjelmen til en varmedunk – en lille luksus i svære tider.

Masseproduktion gjorde varerne billigere og mere lettilgængelige og som følge heraf lettere at kassere efter brug. Affald blev et globalt problem.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor tingene ikke holder så længe, som de gjorde tidligere? Nogle varer går i stykker tidligere, end man forventer, fordi fabrikanten har haft dette som mål. Ganske længe har man diskuteret, om denne "planlagte forældelse" er et reelt fænomen.

Plast er blevet et af de største miljøproblemer, vi står over for i dag. Værket viser et ophængt udvalg af plast, der er indsamlet langs kysten i et naturreservat i Yorkshire. Dette havaffald omfatter legetøj, medicinsk affald og sugerør og er det logiske resultat af vores brug og smid væk-samfund.

Det affald, som Europa producerer, skal jo ende et sted, og det sted er som regel i det globale syd. Kunstneren Takadiwa har samlet knapper fra kasserede computertastaturer og låg fra PET-flasker for at danne det zimbabwiske flag. Værket kritiserer de kapitalistiske økonomiers tilgang til affaldshåndtering.

Hvordan kan vi som enkeltpersoner og som samfund udfordre den uendelige ophobning af affald?

Tidligere gik mange ting i arv fra generation til generation. Det var helt afgørende, at man kunne reparere dem. Tingene ville blive brugt til det allersidste, indtil hullerne virkelig ikke kunne lappes mere, revnerne ikke kunne plastres sammen, eller maskinerne slet ikke kunne startes igen.

Affaldshåndtering betyder ikke blot bortskaffelse. For at standse den konstante ophobning af affald kan genanvendelse af vores ejendele være en løsning. Hvis en tromle fra en gammel vaskemaskine kan genbruges som en grill, så kan alt få et nyt liv – du skal bare være kreativ.

Affald er et vidnesbyrd om vores aftryk på jorden

Selv når det bortskaffes, former affald vores miljø. Nogle gange på en ubetydelig måde, men undertiden på en meget omfattende måde. Dette deponeringsanlæg for radioaktivt affald i Spanien viser, hvor stor opmærksomhed samfundet er nødt til at rette mod affald, hvis vi ønsker at håndtere det korrekt.

52 enkeltpersoner og seks organisationer i Bruxelles dykkede sammen med os ned i emnet affald.

Lær nogle af de kvinder og mænd, der holder vores by ren, at kende. Det er fagfolk inden for offentlig hygiejne, som delte deres viden og erindringer om affald med os.

Lær af de kvinder og mænd, der reparerer eller finder en ny anvendelse til ting, der ellers ville være blevet smidt ud. Det er frivillige eller fagfolk, som ved at dele deres erfaringer hjælper os med at kigge på genstande og materialer fra en ny vinkel – eller endda giver dem et nyt liv.

Bliv inspireret af de kvinder og mænd, der begrænser den affaldsmængde, de producerer, sommetider til nul affald. Det er almindelige mennesker, der beslutter at yde deres personlige bidrag til reduktion af den globale affaldsproduktion.

Lær dem at kende, læs nogle af deres historier eller få mere at vide om de genstande, de fik os til at opdage:

- i den midlertidige udstilling, hvor genstandene udstilles, ledsaget af citater, lyd- og videooptagelser.

- i en artikel, der er illustreret med en mosaik af deres portrætter.

- i "biografierne" over de genstande, der er vises på www.throwaway-project.eu og i publikationen.

Og mød nogle af dem med til de arrangementer, vi afholder i Huset for Europæisk Historie!

Over 60 digitaliserede genstande fortæller historier gennem fotos og tekster og tilskynder læseren til at reflektere over alt omkring sig. Er disse genstande værdiløse og skal kastes bort, eller kan de forvandles og bruges igen? Er det affald eller en ressource? Kreativitet, dagligdag og miljø er blot nogle af de emner, som brugerne kan udforske på platformen.         

Lær om lokale forhold og fællesskaber med relation til affald gennem korte videoer, der er filmet i museernes omgivelser eller lokaler. Det spændende indhold fra hele Europa giver værdifuld viden og øger bevidstheden om affaldets indvirkning på vores omgivelser, samtidig med at det giver et kalejdoskopisk blik på betydningen af affald i dag.

Med udgangspunkt i definitioner af, hvad skrald er – fra eksperter i affaldshåndtering og ‑reduktion – giver denne quiz deltagerne mulighed for at reflektere over deres egne overbevisninger og praksis.

På onlineplatformen findes blogindlæg, fotoreportager, livestreamede arrangementer og podcasts om en række forskellige aktiviteter vedrørende affald, som finder sted i forbindelse med projektet. Her får du mulighed for at komme i dialog med andre europæere og udvide din forståelse af affald.

Museer fra forskellige dele af Europa og eksperter med forskellige profiler deltog i skabelsen af det fælles indhold og gjorde det muligt at belyse affaldsproblemet fra forskellige fagperspektiver. Mød vores partnere og se, hvor de befinder sig.

Den meningsfulde inddragelse af publikum fremmes gennem deres interaktion i udstillingen og via onlineplatformen. Et varieret program medvirker til at skabe et meningsfuldt samspil med publikum, samtidig med at det gør indholdet mere tilgængeligt og udnytter folks behov for at finde svar på spørgsmål om den verden, de lever i.

Programmet omfatter rundvisninger, skoleworkshopper og underholdende og akademiske arrangementer om emnet affald. Det giver publikum i Bruxelles og hele Europa mulighed for at vælge den læringsform, der passer dem bedst, til at stille spørgsmålstegn ved og i sidste ende få indflydelse på samfundet gennem kritisk tænkning og informeret handling.

Affald er afslørende. Affald er skjult. Der er affald overalt! Hvem er det i dagens og fortidens Europa, der har råbt op for at få folk til at ændre deres vaner i forhold til produktion af affald? Hvad overbeviste dem om, at de måtte gøre noget for at ændre vores syn på skrald? På denne workshop vil eleverne udforske og diskutere de gennemgribende ændringer i, hvordan europæerne har håndteret affald gennem historien, fra den industrielle revolution til vore dage.

Hvad kan vi redde os fra affaldskrisen? Banebrydende videnskabelige løsninger, håndhævet lovgivning, antiforbrugerbevægelser på græsrodsniveau eller individuel aktivisme på internettet? Eller alle disse ting tilsammen? Vi vil gerne høre din mening. Sidst i udstillingen vil de besøgende blive bedt om at give deres mening om denne interaktive præsentation af de 4 R'er: Reuse, Repair, Recycle and Reduce (genbrug, reparation, genanvendelse og reduktion).